Plakat med gotisk kjalkmaleri hvor Sct. Jørgen Dræber dragen. Kalkmaleri fra slut 1400-tallet af Brarupmesteren fra Brarup Kirke på Falster, Danmark. Maleriet gengiver den i middelalderen meget populære heltehistorie om den unge ridder, Sct. Jørgen, der så heltmodigt dræber en grusom drage der har indtaget et kongerige (eller en landsby). Det var ret heldigt, for hvis ikke dragen på netop denne dag blev fodret med prinsessen, der sammen med kongen og dronningen befinder sig i maleriets øverste venstre del, da vil dragen udspyde sine aldeles dødelige gifte over det lille, forsvarsløse samfund. Men så kommer den herlige ridder buldrende frem på sin flotte hest og støder sit spyd ind i dragens ildsprudlende mund, mens prinsessen ser til med foldede hænder. I middelalderen elskede man den slags heltehistorier. Mange kirker i Danmark har gengivet historien og navnet Sct. Jørgen, går igen i utallige byer, hvor områder eller bygninger der husede folk med farlige sygdomme (pest o.l.), blev isoleret. Sct. Jørgen er lige så populær i udlandet, hvor han fks. er nationalhelgen i England. I øvrigt var han officer, født i Kappadokien og blev henrette i år 303 af kejser Diocletian, som straf for at have omvendt kejserinden til kristendommen.
Denne plakat indgår i serien "Danmarks kalkmalerier".